Casestudy i Skoliose og shockwave
Shockwave og skoliose
Skoliose er et hyppigt problem for kørestolsbruger med cerebral pareses(CP), og har en direkte indvirkning på deres livskvalitet. Det har også en indvirkning på hvor længe de kan sidde oprejst i deres kørestol. Derfor lavede jeg i klinikken 2 behandlingsforløb med shockwave på 2 unge (17 og 23 år) kørestolsbrugere med skoliose. Målet var at se hvordan behandlingen påvirkede deres livskvalitet med 3 behandlinger med en standard protokol, med inspiration fra et studie lavet af Mirea A1, Onose G2, Padure L1 og Rosulescu E3. Her kiggede man på, hvordan at man kunne forbedre funktion og mindske smerte i ramte muskler. Deres konklusion var som følger:
ESWT, applied in 3 sessions, with 0.15 mJ/ mm2, using 500 shocks/ min and 10 Hz as frequency may decrease children spasticity level and pain caused by it and improve the gross motor function.
Testsetup
Forsøget jeg satte op var med 3 behandlinger med en protokol der havde fokus på de muskler som påvirkede ryggens krumning, det vil sige de muskler med størst grad af hypertonus. Her blev brugt en protokol på 2000 skud med fokuseret shockwave med en intensitet på 0.20 mJ/mm. Der blev arbejdet omkring den lange lige rygstrækker og tilstødende muskler som påvirkede den enkelte patient. Herefter blev der skudt 500 skud fokuseret shockwave med en intensitet på 0.20 mJ/mm i Illacus (musklen der hæfter på hoftskålen) i den mest påvirkede side. Slutteligt blev der skudt 2000 skud med radienrende shockwave i Psoas Major (den dybe hoftebøjer) med en intensitet på 2.0 bar. Dette gjorde vi 3 gange med en uges mellemrum. Herefter er der fulgt op 1 og 2 måneder efter endt behandling.
Jeg har tidligere lavet et mere intensivt caseforløb inden for samme gruppe, som viste en positiv forbedring. Her var forløbet dog med 8 behandlinger henover 4 uger.
Udstyret til behandlingen har været en Storz Duolith SD1 T-Top Ultra og en Storz Masterpuls MP50 Ultra.
Resultat
Begge deltagere ligger i kategorien med svær skoliose, og har dermed påvirkening af fordøjelsen og vejrtrækning. Det gør at der forsat er forskellige smertesymptomer, som kan være svære skille fra hinanden. Dog kunne forældrene til de 2 patienter, mærke mindre muskeltonus og mere fleksibilitet i hverdagen. Dette gjorde at siddetiden i kørestolen blev forøget. Motivation til at træne/sidde er styret af smerteniveauet, og sygdomsforløb efter behandlingerne relateret til fordøjelse og influenza ved deltagerne, har gjort det svært at vurdere 100 % på de opstillede parametre i forhold til motivation og siddetid.
Patientgruppen med CP er ofte ramt af sygdom, hvilket kan gøre det svært at lave en 100 % klinisk vurdering ud fra opstillede kriterier. Som i andre studier der er lavet omkring CP og Shockwave, ses det at det har en positiv indvirkning på særligt smerte og funktionsniveau.
Der brugt samme dosis og intensitet til alle behandlinger. Dette bør varieres fra person til person, samt i respons til den respektives smerteniveau, i fremtidige behandlingsforløb. Dette vil være for at sikre mest mulig effekt af forløbet.
Konklusion
3 behandlinger med en uges mellemrum, giver en reduktion i smerteniveau og muskeltonus i op til 2 måneder efter endt behandling, for kørestolsbrugere med skoliose og CP.